Kanel traditionen 2017-07-02T08:02:47+00:00

Traditionerne med Kanel og Peber

Kanel- og peber traditionen går ud på, at alle som ikke er gift når de bliver 25 og 30 år skal have henholdsvis kanel og peber på deres fødselsdag.

Alt efter om personen er mand eller kvinde og fylder 25 år, kaldes disse kanelsvend og kanelmø. På samme måde benyttes udtrykket pebersvend og pebermø for en person som fylder 30 år uden at være gift.

Pebersvend/pebermø traditionen er med afstand den ældste af disse traditioner, og har rødder helt tilbage til Hanseforbundets købmandstid, hvor “pebersvendene” solgte krydderier og øl på de etablerede markeder. Læs mere nedenfor og få svar på, hvorfor man giver kanel til 25 års fødselsdag og peber til 30 års fødselsdag.

Overvejer du at overraske en fødselar med kanel/peber til næste fødselsdag? Tjek vores inspirationsside ud:

Gode og Sjove Ideer til at give Kanel/Peber på

Kanel Traditionen på 25 Års Fødselsdag

Traditionen med at give kanel til fødselarens 25 års fødselsdag er efterhånden meget bredt kendt i den danske befolkning. Traditionen er blevet fejret og udbredt løbende igennem de seneste årtier. 

Kanel traditionen til 25 års fødselsdage er noget, som er blevet affødt af traditionen, hvor der gives peber til 30 års fødselsdage. 

Helt præcist hvornår og hvordan kanel traditionen til 25 års fødselsdage er opstået vides ikke. Dog menes det, at nogle venner i sjov har givet deres fødselar kanel til personens 25 års fødselsdag, fordi de mente det var for lang tid at vente med at give peber til personen blev 30 år. Efter denne hændelse har traditionen bredt sig til vennekredsen, og derfra gået til nu at være bredt kendt af hele den danske befolkning.

Til trods for traditionen med kanel er almen kendt i Danmark, er den dog mest udbredt i Jylland. Dette har metroxpress lavet en parodi på med et opslag på deres Facebookside, hvor de sammenligner hvordan man fejrer en 25 års fødselsdag på Sjælland vs. Jylland. Se et screenshot af parodien nedenfor fra Metroxpress’ Facebookside:

kanel traditionen 25 år

Screenshot af Metroexpress facebookside, hvor de illustrerer en parodi på, hvorledes en 25 års fødselsdag fejres på Sjælland vs. i Jylland


Bemærk at traditionerne med at give en fødselar kanel og peber udelukkende har tilknytning til Danmark. I udlandet måber de, når de hører at dette rent faktisk finder sted. Ekstrabladet har bragt en artikel, som fortæller om reaktionerne de danske traditioner skaber i udlandet. Se artiklen her: Den jyske tradition forarger i udlandet

Reglerne når man fylder 25 år og skal have kanel er ifølge traditionen, at vennerne overrasker fødselaren og binder personen til en fast genstand, f.eks. et træ, lygtepæl eller en flagstang. Herefter gives fødselaren sikkerhedsbriller og støvmaske på, inden vennekredsen med en munter tone overdynger 25 års jubilanten med store mængder kanel.

Hvor intensivt vennekredsen udfører kanel traditionen er meget forskelligt. Traditionen eksisterer med store variationer og i vidt forskellige kontekster. Bl.a. ses fejringer, hvor der blot hældes et lille brev med kanel ud over fødselarens hoved. Modsat, i den anden boldgade, ses fejringer af traditionen, hvor der gives kanel i store mængder på kreative måder. Nedenfor ser du et videoklip af, hvordan en 25-års fødselsdagsfejring med kanel kan se ud.

SKAL FØDSELAREN HAVE KANEL/PEBER?

Er du på udkig efter et sted at købe kanel/peber til næste 25/30 års fødselsdag? Se vores sortiment og priser nedenfor

SE VORES KANEL SORTIMENT
SE VORES PEBER SORTIMENT

Peber Traditionen (Pebersvend/Pebermø) på 30 Års Fødselsdag

Traditionen med at give peber til 30 års fødselsdage har en meget ældre historie, end det at give kanel til en 25 års fødselsdag. Traditionen går også under betegnelsen pebersvend/pebermø og stammer fra starten af 1500-tallet.

Navnet pebersvend blev dengang brugt om handelsfolk i Hanseforbundet, som solgte krydderier og øl. Specielt peber var et kostbart krydderi og handelsfolkene blev derfor ofte associeret med peber.

Disse handelsfolk holdt til i alle byer, som var en del af datidens Hanseforbund, og boede derfor meget lang tid væk hjemmefra.

Typisk var handelsfolkene udstationeret fra et fjernt beliggende hovedkontor, og havde indgået en forpligtelse om at afstå fra fraternisering. Dette betød med andre ord, at de ikke havde lov til at gifte sig når de var udstationeret. Handlen havde første prioritet, og kom der først kvindfolk ind i billedet, da var man bange for at handlen ville blive nedprioriteret.

Dette liv medførte, at disse handelsfolk ofte var ugifte og blev derfor kaldt for ”pebersvende”, som en slags øgenavn. Senere blev betegnelsen pebersvend benyttet om ældre ungkarle, og mistede dermed sin oprindelige betydning, nemlig at personen var en handelsmand fra Hanseforbundet.

I nyere tid er “pebermø” ligeledes blevet en munter betegnelse for en kvinde, som endnu ikke er blevet gift med 30 år.

På den måde har det udviklet sig til, at begrebet pebersvend og pebermø også aktivt fejres ved 30 års fødselsdage, hvor man giver peber til personer som endnu ikke er gift.

30 Års Fødselsdag Peber Regler

På samme måde som beskrevet i traditionen for at give kanel, er det meget forskelligt, hvordan folk markerer pebersvend/pebermø-fejringen. Nogle vælger blot at give peberbolcher og peberkværne som gave, mens andre overrasker 30 års fødselaren med bunkevis af peber.

Pebersvend reglerne (gælder også for pebermø) er meget simple: Hvis du ikke er gift når du fylder 30 år, skal du have peber af vennekredsen! Derfor er der ingen undskyldning, selvom du har kæreste, er forlovet eller skilt når du fylder 30 år ifølge traditionen.

Både 25- og 30 års fødselsdage er dermed nogle traditionsrige og festlige højtider, som fejres meget anderledes end andre runde fødselsdage, hvad traditionen angår.

Nedenfor er et videoklip fra youtube, som viser hvorledes andre tidligere har fejret en pebersvend på hans 30 års fødselsdag.

Mere Spændende Inspiration til Fødselsdagen?

25 År: Gode Ideer til en 25 Års Fødselsdag

30 År: Kreative forslag til at fejre den runde dag

Overvejer du om det vil være passende at give kanel eller peber til en fødselsdag? I så fald burde du tjekke siden Inspiration til at give Kanel/Peber ud.

Er du på udkig efter et sted at købe billig kanel eller peber i store mængder, så kan du se alle vores produkter nedenfor.

SE VORES KANEL SORTIMENT
SE VORES PEBER SORTIMENT